Jubilæumsbog

Bogredaktør på en jubilæumsudgivelse for Dansk Islandshesteforening. Foreningen fejrede i 2018 50 års jubilæum, og det skulle bl.a. fejres med en bogudgivelse.

Opgaverne talte: Vinkling på bogen, disponering af indhold, samarbejde med forfattere, fotografer og layouter samt flere tekstbidrag.

Resultatet blev en flot coffeetable-book på 152 sider fordelt på otte kapitler. Bogen udkom d. 21. oktober 2018 ved et arrangement på Nordatlantens Brygge i Købehavn med deltagelse af ministrene for nordisk samarbejde fra Danmark og Island samt Islands ambassadør i Danmark. Stor dag!

Anmeldelse på Litteratursiden.dk

Bagsidetekst

”Gudernes heste i Danevang” er fortællingen om Dansk Islandshesteforening siden foreningen blev stiftet i 1968 med et par afstikkere i både tid og rum.

Bogen forsøger ikke at redegøre for selve foreningsarbejdet, men i stedet at fortælle om den magiske virkning, som foreningen har haft på menneskers liv. Om alle de oplevelser det giver at have islandske heste – og alle de følelser, som hestene vækker i os.

Bogen er en antologi. En mosaik af tekster og billeder, som tilsammen fortæller en broget historie om meget forskellige mennesker, visioner og indgangsvinkler til vores forening og vores heste. Det er mageløst så meget, som vi har til fælles.